torsdag den 13. juni 2013

Dialogisk læsning

Tjekkede lige med facebook - og BUPL havd lavet en opdatering omkring dialogisk læsning. Tænkte det lige passede ind det forløb vi har haft og også det foregående med tosprogethed. Derfor ville jeg lige dele det:

Her er linket: http://bit.ly/13EfY4o




mandag den 10. juni 2013

Et forløb - æstetisk oplæsning

Didaktisk forløb med Æstetisk oplæsning
-      Hvilken bog? 
    Hvorfor? 
    Kvalitet og funktion?
-      Didaktiske overvejelser (læring) Æstetiske, pædagogiske, sproglige overvejelser- fagstof og fagbegreber

Historie: Eventyret Hans og Grethe (Brdr. Grimm)

Kvalitet: Eventyr er populært og Hans og Grethe er børn som giver børnene mulighed for at relatere til hovedpersonerne. Der er samtidig et element af noget farligt, og dette giver børnene mulighed for at lege med disse følelser og igennem eventyret at kunne forholde sig til det at være bange. Der er mange gentagelser i eventyret som giver mulighed for at oplæse den på mange måder, mange gange.

Funktion: Ved at vælge et eventyr er det let at holde sig til det æstetiske, eventyr har en bestemt form, og denne form er æstetisk. Dette giver mulighed for at snakke med børnene om eventyr, og hvad et eventyr er. Eventyr er lette at dramatisere fordi de følger en bestemt form og eventyret giver mulighed for mange lege der kan relatere til eventyret. Derudover er der figurer i eventyret som er lette at gengive ved tegning og den er enkel af finde rekvisitter til hvis man ønsker at dramatisere eventyret.

Forløb: 
Jeg ville vælge at læse historien op 3 gange. 

Først som den er skrevet – derefter vil jeg læse den mere frit og 3. gang vil jeg læse den dramatisk op evt. udklædt. Jeg vil skabe et fortælle univers, evt. ved hjælp af et lys eller en stol eller klæde, eller hat. Dette er med til at fortællesituationen bliver speciel, og der bliver lagt op til at dette er noget særligt. Jeg vil efter første gennemlæsning snakke med børnene om historien (systematisk samtale). Via denne samtale vil jeg kunne spore mig ind på hvad der har fanget børnene, og børnene vil i denne proces også lære at skulle sætte nogle ord den oplevelse de lige har haft. Hvad have betydning for dem?

Ved 2. Gennemlæsning vil jeg lave en tegne/male aktivitet bagefter. Jeg vil stille børnene en konkret opgave, så de igennem denne proces skal forholde sig til eventyret univers på en konkret måde, ved at gengive universet ved hjælp af maling. Jeg tænker her at jeg vil ligge vægt på omgivelserne. Hvordan ser børnene hjem ud? Hvordan ser skoven ud? Hvordan ser heksens hus ud? Børnene må selv vælge hvad de ønsker at male fra bogen, men det skal tage udgangspunkt i det de her fået fortalt. Herigennem vil jeg give dem mulighed for at reflektere over det univers der er blevet fortalt for dem – hvordan var det pandekagehuset blev beskrevet? Hvilke ord blev brugt i beskrivelsen af børnene hus eller af skoven? Dette er med til at skærpe børnenes opmærksomhed på ordene og hvilke billede ordene kan give dem og hvordan de kan gengive det indre billede på papiret.

Ved 3. gennemlæsning vil jeg have fokus på dramaet. Jeg ville sammen med børnene gengive eventyret ved hjælp af de materialer og ting og sager der til rådighed omkring os. Dette vil kunne foregå over en formiddag hvor der indsamles tøj, rekvisitter osv. Og øves på en genfortælling af eventyret. Dette er med til give børnene et indtryk af hvad dramatiseringen kan betyde for eventyret, og også tvinge dem til fokusere på det der er væsentligt – altså hjælpe dem til at finde nøgleord eller fokuspunkter i eventyret (dette er noget der bliver brugt i skolen). Børnene skal samtidig sige replikker – ikke indøvede, men naturlige for dem, for at eventyret skrider frem og kan blive fortalt. Dette vil også styrke deres sprogbrug og give dem mulighed for at bruge det æstetiske sprog selv og høre det og forsøge at gengive eventyrets ordlyd.


Efter dette vil man i lege kunne lave mere drama eller bruge erfaringerne fra dramatiseringen til at udvikle lege.

En metode: Æstetisk oplæsning

Beskrivelse, Faglige hovedpointer og faglig argumentation for metoden æstetisk oplæsning? 
Jeg har valgt at arbejde med æstetisk oplæsning fordi jeg læste hele bogen ”fuld fart mod skolestart” og syntes at metoden indeholdte mange gode aktiviteter som kunne udvides og tilpasses på forskellige vis. Derudover har jeg arbejdet med noget lignende i min 2 praktik, men uden at have den teorien bag. Derfor syntes jeg det var yderst interessant at læse om hvorfor det var en god ide at lave et skuespil med børnene ud fra en historie der er blevet læst for dem, og hvorfor det giver mening at arbejde med male/tegne aktiviteter ud fra en historie der er blevet læst op.

Der arbejdes med 3 hovedpunkter (aktiviteter) i æstetisk oplæsning

1.     Litteraturpædagogik (systematisk samtale og refleksion)
2.     Bearbejdning ved hjælp af tegne/male aktiviteter
3.     Legepædagogisk, læring i leg (organiserede og frie lege)

Disse 3 aktiviteter er med til at bidrage til børnenes  trivsel, læring og udvikling. De 3 aktiviteter eksisterer i forvejen i institutionerne, men metoden systematisere de 3 aktiviteter så de kædes sammen, og derigennem bidrager til en større effekt af aktiviteterne.

Litteraturpædagogik: Her er der stor fokus på sproget. De centrale punkter i litteraturpædagogikken: Læseindlæringsaspektet, det pædagogiske aspekt, det kulturelle aspekt, det narrative aspekt. Disse aspekter bliver berørt i oplæsningen og måden vi omgås litteratur på i børnehaven. Litteraturen kan være med til at bidrage til børnenes udvikling rent sprogligt (ordforråd) og den kan være med til samle og få alle med, den kan være med til at åbne op for en kulturarv for børnene, og den kan give børnene redskaber til at fortælle selv og få forståelse for sig selv og egne omgivelser.
Det er i denne forbindelse vigtigt at gøre sig klart hvad god børnelitteratur er. Her er tanken at god litteratur er med til at give gode litteraturkompetencer senere hen, og Karen Vilhelmsen sætter ord på disse kompetencer
-       Konventionskompetence (hvad er en bog, hvordan læses den?)
-       Encyklopædisk kompetence (at barnet ved noget om den verden bogen foregår i, så der er en mening for barnet)
-       Intertekstuel kompetence ( at barnet for kendskab til forskellige genrer og kan kategorisere disse ud fra forskellige typiske træk)
-       Retorisk kompetence (at barnet for forståelse for sproget og brugen af sproget, herunder metaforer og billedsprog)
-       Forståelse for at bogen er fiktion, men samtidig formår at indleve sig i historien og relatere til dele af historien (fx hovedpersonen)
Det er ikke meningen at børn i børnehavealderen skal have disse kompetencer, men der skal lægges vægt på disse kompetencer og ligges grobund for at disse kompetencer kan tilegnes senere hen (i skolen). Dette kan gøres fx ved æstetisk oplæsning.

Bogen: Det er ikke let at vælge en god bog – der er mange kriterier der skal opfyldes. En kan være at bogen ”går rent hjem lige nu og her” altså den har aktualitet. Er der problemer med venskaber i børnegruppen ville en bog omhandlende dette være nærliggende, eller er lignende. I ”Fuld fart mod skolestart” nævnes fælgende kriterier:
-       identifikation (at barnet kan identificere sig med karakterne) dette vil give perspektiv og mulighed for refleksion og
-       empatisk indlevelse
-       nyt og fremmed (så barnet for nye forståelser)
-       mening og sammenhæng for barnet lige nu og her i barnets liv

Det er også vigtigt at lave en god oplæsning.  Metoden ligger vægt på at det er historien og den måde den er skrevet på der er vigtig. Der er derfor ikke lagt op til dialog under læsningen, og læsningen skal for så vidt muligt forsøgt læst uden afbrydelser. Der skal være plads til kommentarer, men det er vigtigt at læsningen kommer til at fremstå sammenhængende. Inden informere der om bogen og forfatteren. Det er ikke nødvendigt at læse op – der kan også læses på en mere dramatisk måde blot det sproglige vigtige bliver medtaget (eventyr =rim/remser) og at man er tro mod historien. Det er i metoden vigtigt at børnene bliver præsenteret for originalen, men når de har den i baghovedet er der intet galt i at lege med oplæsningsformen i senere oplæsningssituationer. Der skal her øves i at læse op og fremføre historien på en god måde. Dette kræver at man er fortrolig med historien, det kan da være en fordel at øve sig og læse den op mange gange, så oplæseren kan få betonet de rigtige steder, stemmeføring og stemmeskift til forskellige personer bliver udført flydende og dramatisk. Derudover skal der gøres plads til kommentarer og forklaringer, men uden at sammenhængen af historien går tabt.

Når alt dette er på plads går metoden skridtet videre for at forsøge at give børnene mulighed for at reflektere over den gode historie og oplæsning. Dette sker ved en litteratursamtale omkring det læste. Hvad var godt? Hvad var skidt? Hvad skete der?  Og senere ved hjælp af de 2 andre aktiviteter – male/tegne og leg. De 3 aktiviteter skal sammen give mulighed for at barnet udvikler færdigheder til at reflektere over egen læring.

Metoden er meget inspireret af Reggio Emilia og det at voksenpåvirkning er med til at udvikle børnenes færdigheder og forfine deres måde at udtrykke sig på ved hjælp af male/tegne virksomhed. Det samme gør sig gældende ved leg, det er den voksendes rolle der har betydning for om børnene lærer og kommer skridtet videre. Der er belæg for at mene at der er læring i leg, men læringen sker først når legen udfordrer barnet/børnene og dette finder sted når den voksne går med ind i legen og ud fra pædagogiske overvejelser er med til at præge børnene og give dem mulighed for at være i zonen for nærmeste udvikling. Hele metoden bygger på dette syn på børns leg – leg er ikke udviklende i sig selv, det er først når der i legen sættes krav af ældre eller voksne for barnet, at barnet udvikler nye kompetencer i leg. Dette essensen i æstetisk oplæsning, pædagogen skal indgå i disse aktiviteter og derigennem støtte barnet i at komme til næste udviklingstrin. Dette kan gøres på mange måde – i bogen beskrives dramatisering via voksen styring, krav til legen (bestemt legetøj), opgaver med udgangspunkt i den læste historie, fri leg med pædagogens deltagelse, hvor pædagogen via sin egen deltagelse kan være med til at påvirke legen ud fra legens præmisser/regler.

Litteratur pædagogik - reflektion

Refleksion over Broström, Jensen og Løntofts ”Dialogisk læsning i teori og praksis” – dialogisk oplæsning

Dialogisk oplæsning er meget fokuseret på sprog og sprogbrug og sprogudvikling. Det er en spændende metode som giver klare og tydelige retningslinjer for hvordan man i praksis gennemfører dialogisk oplæsning. Det er tydeligt at der er foretaget klare undersøgelser omkring virkningen af metoden, og jeg tænker at det på den måde er et vigtigt redskab for pædagoger rundt om i de danske daginstitutioner. Der er meget fokus på sprog og børns ringe færdigheder indenfor læsning når de kommer i skole og videre op i de små klasser. Jeg tænker at dialogisk læsning giver et redskab der ville kunne forbedre børns sprog og give dem et mere nuanceret ordforråd. Dialogisk læsning er et godt redskab til dette, og bruger man dialogisk læsningsmetoden i forbindelse med at styrke børnenes ordforråd er metoden som beskrevet, meget effektiv. Metoden er bygget op omkring at udvide barnets ordforråd, og igennem oplæsning og samtale at få barnet til at efterligne og derigennem tilegne sig nye udtryk og ord.


Litteratur pædagogik - reflektion

Refleksion over Stig Broströms ”Fuld fart mod skolestart” – æstetisk oplæsning

Det er en meget beskrivelse om en metode, som ikke lover guld og grønne skove, men som er eksperimenterende. Dette i sig selv synes jeg var yderst inspirerende. Derudover opstiller Broström visse punkter der er væsentlige i forholdet mellem børnehaven og skolen, som vi skal være opmærksomme på. Der stilles krav i børnehaven til børnene, men det er ikke de samme krav som stilles når de kommer i skole. 
Der forventes det at de kan

1.     sidde stille
2.     modtage en kollektiv besked,
3.     være mere eller mindre selvhjulpne
4.     og have fornemmelse for egen læring (metakognition)

Det er de første 3 punkter der oftest fokuseres på i børnehaven. Der bliver lavet mange aktiviteter der træner børnenes i at sidde stille og modtage en kollektiv besked. Selvhjulpenhed er der fokus på allerede i vuggestuen/dagplejen og denne selvhjulpenhed fortsætter naturligvis (udvides) i børnehaven. Det som der ikke fokuseres meget på i børnehaven er læring og læring om sin egen læring. Når der arbejdes med tegning/maling er det oftest det at børnene sidder stille og er firdybet der er i fokus og deres evne dertil som bliver bedømt. Måden de tegner på, eller hvad de tegner, hvor meget de tegner, hvorfor de tegner eller lignende spørgsmål er ikke i centrum. Det tætteste børnehaven kommer på en reel vurdering af en tegning er om barnet formår at tegne indenfor stregerne og hvor nuanceret deres tegninger er – sker der en udvikling i barnets tegninger er der ikke yderligere fokus på denne proces. 

Mit indtryk af tegne/male aktiviteterne i forbindelse med æstetisk oplæsning er at der forsøges med en metode, hvor børnene skal tegne noget bestemt og at der forlanges noget bestemt af dem. Dette i sig selv er en udvikling fra den almindlige børnehave praksis – hvor det tætteste vi kommer på sådan en aktivitet er når børnene skal tegne dem selv, deres hus og familie, hvilket oftest sker i ”førskolealderen”. Dette er den største forandring fra normal praksis og så denne metode. Æstetisk oplæsning har jeg oplevet mange gange i min praktik, og dette fungerer og er med til at styrke børnene på mange måder – jeg tænker at denne metode lægger meget op til at bruge historierne til mere en blot højtlæsning, og på den måde styrke børnene i refleksion og styrke børnene i læringsprocessen og om egen læring og udvikling.

Det samme beskriver metoden i leg, hvor der ligges vægt på pædagogen vigtige rolle i legen. Legen er først udviklende hvis pædagogen træder ind og giver børnene en ”væg at spille bold op ad” – pædagogen går ind i legen og giver børnene rum for at træde ind i ”zonen for nærmeste udvikling” (Vygotsky 1982). Metoden ligger derfor også op til at træde væk fra ”fri leg” og indføre en ny ”fri leg” hvor pædagogen indgår på legens og dermed børnenes præmisser.


Jeg tænker at det er ved disse to aktiviteter at metoden går ind og virkelig kan ændre noget i praksis i børnehaven.

torsdag den 28. februar 2013

Aktivitet 3

Iagttagelse af hvordan sociale online netværk indgår i hverdagen for din målgruppe (Børn/Unge)

Jeg har valgt i følgende blog at komme med en iagttagelse fra min praktik, og tanker omkring brugen af teknologi på stedet. Jeg har valgt at tage dette med, fordi jeg synes det er relevant i den videre diskussion af sociale online netværks, for uden den moderne teknologi - ingen online netværks.
Mine iagttagelser derefter vil tage udgangspunkt i mig selv, og det man kan iagttage på TV. Jeg har ikke den store kontakt til børn og unge i min hverdag - og jeg må indrømme at jeg heller ikke opholder mig meget i det offentlige rum i min hverdag, og det "rum" jeg har lige udenfor min dør er rimelig meget ude på landet, så der foregår ikke det store "social networking". Derfor må jeg jo (igen) tage udgangspunkt i mig selv - og det jeg kan observere i medierne.

Fra min praktik: 

I den børnehave jeg var, var der så at sige ingen brug af sociale medier. Der var faktisk ikke nogen brug af computer i børnehaven. Den sidste uge jeg var der, fik drengene dog lov til at spille dr.dk/oline på børnehavens bærbar. Dette var udelukkende på grund af, at jeg, og en anden pædagog syntes at der manglede muligheder for de større drenge at bruge computeren til "lærerige" spil, og vi tænkte at på grund af manglende fysisk plads, ville børnene få meget ud af at få lov at fordybe sig i noget der var stillesiddende. Udover dette, tænker jeg at børn i den alder både derhjemme men også i daginstitutionen kan have stor gavn af at bruge computeren, da den er en stor del af den hverdag vi og det samfund vi ALLE lever i. Jeg tænker her også på mit resume fra tideligere, hvor hovedpunkterne handler meget om at vi ikke kan fastholde børn og unge i en barndom som for længst er forsvundet.
Jeg var meget undrende overfor forældrenes modstand mod PC'en i børnehaven. Bestyrelsen havde nægtet at modtage en Ipad fra en forældre i gave, fordi de ikke mente det hørte sig til. En sådan fornægtelse af ny teknologi og dens plads i vores samfund, og dermed også i børnenes hverdag, har jeg til dags dato ikke forstået. Hvad tænker I andre om det? Er det mig der er for moderne?

Tanker omkring de Sociale online netværks

Jeg tænker straks FB. Da jeg gik i 7.-9.klasse var jeg ikke så meget på nettet. Jeg fik først en mobil da jeg gik i 7.klasse, og min første bærbar fik jeg sidst i 9.klasse. Før det havde vi en fastnet telefon jeg havde adgang til, og vi fik en stationær PC da jeg var omkring 10 år. Den blev brugt udelukkende til at spille PC spil, tror jeg fik en mail adresse men det var ikke noget jeg brugte, og så lavede jeg lektier på den (skrev dansk stil, og hvad der ellers engang imellem skulle produceres). Da jeg gik i gymnasiet var der heller ikke Facebook, men jeg havde en mobil der blev brug til SMS mere end til at ringe fra. I dag er jeg så både på Facebook på mobilen og på computeren, og jeg bruger PC og Mobil næsten hele tiden - og til meget mere en at skrive stile og lave lektier på. 
Når jeg ser unge på TV i dag (i fx Peter Myginds program om mobning) bliver jeg en smule skræmt. Hvor må det være svært at bevæge sig rundt i en verden, hvor alting går så stærkt, og hvor man er PÅ uanset næsten hvor man er og hvad klokken er. Man er jo altid social, og er man ikke PÅ, så er man ikke kun ekskluderet fra online netværket, men også det rent fysiske med dem i klassen. I den tid jeg er vokset op har man talt om at vi unge bevæger os i mange rum og skal være meget omskiftelige, og det var der fokus på dengang for bare 5-10 år siden (da var jeg mellem 14-19 år gammel) og nu er disse rum blevet udvidet med et online. 

Som i alle de andre rum vi begiver os rundt i, er der forskellige regler og normer og forventninger, vi skal lære at kende og det er også tilfældet med "de sociale netværks". Det svære er bare at dette rum er under opbygning, og vi er selv med til at sætte rammerne. Der foregår derfor en hel masse nyt, som vi skal forholde os til. Mobning på de sociale medier er noget der nu fylder medierne meget, for nogle år siden var det mobning over sms, og jeg tør ikke gætte på hvad det næste "nye" bliver. Der er i denne forbindelse lige blevet afsagt dom mod to unge drenge der havde lavet et "face-rape" på en fra klassen (de havde skiftet hendes profilbillede på Facebook ud, og offentliggjort private samtaler) - de fik hver især en bøde. I den forbindelse så jeg Godaften Danmark, hvor en af gæsterne skulle snakke om hvad de mente om det, og hun sagde noget jeg bed mærke i. Denne bøde syntes hun gav udtryk for at vi i Danmark var ved at droppe ideen om, at det der foregår "online" ikke er en del af den virkelige verden. Og det tror jeg er en meget god pointe. Det der foregår på facebook i dag, er en stor del af den virkelighed vi alle lever i, og for de unge er den nok mere virkelig end noget andet. 

Jeg tænker nogle gange på den store forskel der er på at være vokset op med Facebook som en del af ens virkelighed (som børn og unge i dag gør) og det at skulle vænne sig til et nyt medie, og enten forkaste det, eller tage det til sig. Jeg kan ikke forestille mig hvordan det må være, kun at have oplevet verdenen med Facebook - jeg kan stadig tænke tilbage til dengang, hvor jeg ikke anede hvad det var og hvor jeg kunne lukke min dør til mit værelse og faktisk være helt alene og ikke tænke over hvad alle mulige andre foretog sig. Jeg tror at børn og unge i dag på en eller anden måde altid er i kontakt med hinanden, og måske aldrig rigtig føler de er helt alene og helt privat. Jeg ved at de selv vælger hvad de post'er på deres væg, men jeg synes jeg til tider observere at det er "normen" at man skal "facebooke" om alt - hvis det ikke er på facebook er det ikke sket ??? Jeg ved ikke om denne iagttagelse er korrekt, men det er en tanke. 
Jeg tænker i denne forbindelse at vi som fremtidige pædagoger har en forpligtigelse i at forsøge at sætte os ind i børn og unges verden. Det betyder at man både skal hole sig opdateret, men også have meget fokus på hvordan det var og hvordan det er, og derefter forsøge at sætte sig ind i hvordan det er at være i en verden hvor Facebook er så naturligt, som fx TV'et er for os andre. Jeg tror også at det kræver at vi er åbne overfor hvad de unge siger og fortæller, og at vi er nysgerrige i stedet for at være dømmende. Hvorfor er Facebook så vigtigt? Hvad er det det giver den unge? 

Nu har har jeg valgt at tage udgangspunkt i Facebook som socialt online medie - og må ærlig indrømme at det er fordi jeg ikke kender til særlig meget andet - og fordi Facebook er det største online sociale medie i Danmark PT. Kender I andre sociale netværks som er hver at tage med? (Twitter, Instagram ?) - og hvorfor er det lige at lige Facebook har slået så stærkt igennem?