Et forløb - æstetisk oplæsning

Didaktisk forløb med Æstetisk oplæsning

-      Hvilken bog? 

    Hvorfor? 

    Kvalitet og funktion?

-      Didaktiske overvejelser (læring) Æstetiske, pædagogiske, sproglige overvejelser- fagstof og fagbegreber

Historie: Eventyret Hans og Grethe (Brdr. Grimm)

Kvalitet: Eventyr er populært og Hans og Grethe er børn som giver børnene mulighed for at relatere til hovedpersonerne. Der er samtidig et element af noget farligt, og dette giver børnene mulighed for at lege med disse følelser og igennem eventyret at kunne forholde sig til det at være bange. Der er mange gentagelser i eventyret som giver mulighed for at oplæse den på mange måder, mange gange.

Funktion: Ved at vælge et eventyr er det let at holde sig til det æstetiske, eventyr har en bestemt form, og denne form er æstetisk. Dette giver mulighed for at snakke med børnene om eventyr, og hvad et eventyr er. Eventyr er lette at dramatisere fordi de følger en bestemt form og eventyret giver mulighed for mange lege der kan relatere til eventyret. Derudover er der figurer i eventyret som er lette at gengive ved tegning og den er enkel af finde rekvisitter til hvis man ønsker at dramatisere eventyret.

Forløb: 

Jeg ville vælge at læse historien op 3 gange. 

Først som den er skrevet – derefter vil jeg læse den mere frit og 3. gang vil jeg læse den dramatisk op evt. udklædt. Jeg vil skabe et fortælle univers, evt. ved hjælp af et lys eller en stol eller klæde, eller hat. Dette er med til at fortællesituationen bliver speciel, og der bliver lagt op til at dette er noget særligt. Jeg vil efter første gennemlæsning snakke med børnene om historien (systematisk samtale). Via denne samtale vil jeg kunne spore mig ind på hvad der har fanget børnene, og børnene vil i denne proces også lære at skulle sætte nogle ord den oplevelse de lige har haft. Hvad have betydning for dem?

Ved 2. Gennemlæsning vil jeg lave en tegne/male aktivitet bagefter. Jeg vil stille børnene en konkret opgave, så de igennem denne proces skal forholde sig til eventyret univers på en konkret måde, ved at gengive universet ved hjælp af maling. Jeg tænker her at jeg vil ligge vægt på omgivelserne. Hvordan ser børnene hjem ud? Hvordan ser skoven ud? Hvordan ser heksens hus ud? Børnene må selv vælge hvad de ønsker at male fra bogen, men det skal tage udgangspunkt i det de her fået fortalt. Herigennem vil jeg give dem mulighed for at reflektere over det univers der er blevet fortalt for dem – hvordan var det pandekagehuset blev beskrevet? Hvilke ord blev brugt i beskrivelsen af børnene hus eller af skoven? Dette er med til at skærpe børnenes opmærksomhed på ordene og hvilke billede ordene kan give dem og hvordan de kan gengive det indre billede på papiret.

Ved 3. gennemlæsning vil jeg have fokus på dramaet. Jeg ville sammen med børnene gengive eventyret ved hjælp af de materialer og ting og sager der til rådighed omkring os. Dette vil kunne foregå over en formiddag hvor der indsamles tøj, rekvisitter osv. Og øves på en genfortælling af eventyret. Dette er med til give børnene et indtryk af hvad dramatiseringen kan betyde for eventyret, og også tvinge dem til fokusere på det der er væsentligt – altså hjælpe dem til at finde nøgleord eller fokuspunkter i eventyret (dette er noget der bliver brugt i skolen). Børnene skal samtidig sige replikker – ikke indøvede, men naturlige for dem, for at eventyret skrider frem og kan blive fortalt. Dette vil også styrke deres sprogbrug og give dem mulighed for at bruge det æstetiske sprog selv og høre det og forsøge at gengive eventyrets ordlyd.

Efter dette vil man i lege kunne lave mere drama eller bruge erfaringerne fra dramatiseringen til at udvikle lege.