En metode: Æstetisk oplæsning

Beskrivelse, Faglige hovedpointer og faglig argumentation for metoden æstetisk oplæsning? 

Jeg har valgt at arbejde med æstetisk oplæsning fordi jeg læste hele bogen ”fuld fart mod skolestart” og syntes at metoden indeholdte mange gode aktiviteter som kunne udvides og tilpasses på forskellige vis. Derudover har jeg arbejdet med noget lignende i min 2 praktik, men uden at have den teorien bag. Derfor syntes jeg det var yderst interessant at læse om hvorfor det var en god ide at lave et skuespil med børnene ud fra en historie der er blevet læst for dem, og hvorfor det giver mening at arbejde med male/tegne aktiviteter ud fra en historie der er blevet læst op.

Der arbejdes med 3 hovedpunkter (aktiviteter) i æstetisk oplæsning

1.     Litteraturpædagogik (systematisk samtale og refleksion)

2.     Bearbejdning ved hjælp af tegne/male aktiviteter

3.     Legepædagogisk, læring i leg (organiserede og frie lege)

Disse 3 aktiviteter er med til at bidrage til børnenes  trivsel, læring og udvikling. De 3 aktiviteter eksisterer i forvejen i institutionerne, men metoden systematisere de 3 aktiviteter så de kædes sammen, og derigennem bidrager til en større effekt af aktiviteterne.

Litteraturpædagogik: Her er der stor fokus på sproget. De centrale punkter i litteraturpædagogikken: Læseindlæringsaspektet, det pædagogiske aspekt, det kulturelle aspekt, det narrative aspekt. Disse aspekter bliver berørt i oplæsningen og måden vi omgås litteratur på i børnehaven. Litteraturen kan være med til at bidrage til børnenes udvikling rent sprogligt (ordforråd) og den kan være med til samle og få alle med, den kan være med til at åbne op for en kulturarv for børnene, og den kan give børnene redskaber til at fortælle selv og få forståelse for sig selv og egne omgivelser.

Det er i denne forbindelse vigtigt at gøre sig klart hvad god børnelitteratur er. Her er tanken at god litteratur er med til at give gode litteraturkompetencer senere hen, og Karen Vilhelmsen sætter ord på disse kompetencer

-       Konventionskompetence (hvad er en bog, hvordan læses den?)

-       Encyklopædisk kompetence (at barnet ved noget om den verden bogen foregår i, så der er en mening for barnet)

-       Intertekstuel kompetence ( at barnet for kendskab til forskellige genrer og kan kategorisere disse ud fra forskellige typiske træk)

-       Retorisk kompetence (at barnet for forståelse for sproget og brugen af sproget, herunder metaforer og billedsprog)

-       Forståelse for at bogen er fiktion, men samtidig formår at indleve sig i historien og relatere til dele af historien (fx hovedpersonen)

Det er ikke meningen at børn i børnehavealderen skal have disse kompetencer, men der skal lægges vægt på disse kompetencer og ligges grobund for at disse kompetencer kan tilegnes senere hen (i skolen). Dette kan gøres fx ved æstetisk oplæsning.

Bogen: Det er ikke let at vælge en god bog – der er mange kriterier der skal opfyldes. En kan være at bogen ”går rent hjem lige nu og her” altså den har aktualitet. Er der problemer med venskaber i børnegruppen ville en bog omhandlende dette være nærliggende, eller er lignende. I ”Fuld fart mod skolestart” nævnes fælgende kriterier:

-       identifikation (at barnet kan identificere sig med karakterne) dette vil give perspektiv og mulighed for refleksion og

-       empatisk indlevelse

-       nyt og fremmed (så barnet for nye forståelser)

-       mening og sammenhæng for barnet lige nu og her i barnets liv

Det er også vigtigt at lave en god oplæsning.  Metoden ligger vægt på at det er historien og den måde den er skrevet på der er vigtig. Der er derfor ikke lagt op til dialog under læsningen, og læsningen skal for så vidt muligt forsøgt læst uden afbrydelser. Der skal være plads til kommentarer, men det er vigtigt at læsningen kommer til at fremstå sammenhængende. Inden informere der om bogen og forfatteren. Det er ikke nødvendigt at læse op – der kan også læses på en mere dramatisk måde blot det sproglige vigtige bliver medtaget (eventyr =rim/remser) og at man er tro mod historien. Det er i metoden vigtigt at børnene bliver præsenteret for originalen, men når de har den i baghovedet er der intet galt i at lege med oplæsningsformen i senere oplæsningssituationer. Der skal her øves i at læse op og fremføre historien på en god måde. Dette kræver at man er fortrolig med historien, det kan da være en fordel at øve sig og læse den op mange gange, så oplæseren kan få betonet de rigtige steder, stemmeføring og stemmeskift til forskellige personer bliver udført flydende og dramatisk. Derudover skal der gøres plads til kommentarer og forklaringer, men uden at sammenhængen af historien går tabt.

Når alt dette er på plads går metoden skridtet videre for at forsøge at give børnene mulighed for at reflektere over den gode historie og oplæsning. Dette sker ved en litteratursamtale omkring det læste. Hvad var godt? Hvad var skidt? Hvad skete der?  Og senere ved hjælp af de 2 andre aktiviteter – male/tegne og leg. De 3 aktiviteter skal sammen give mulighed for at barnet udvikler færdigheder til at reflektere over egen læring.

Metoden er meget inspireret af Reggio Emilia og det at voksenpåvirkning er med til at udvikle børnenes færdigheder og forfine deres måde at udtrykke sig på ved hjælp af male/tegne virksomhed. Det samme gør sig gældende ved leg, det er den voksendes rolle der har betydning for om børnene lærer og kommer skridtet videre. Der er belæg for at mene at der er læring i leg, men læringen sker først når legen udfordrer barnet/børnene og dette finder sted når den voksne går med ind i legen og ud fra pædagogiske overvejelser er med til at præge børnene og give dem mulighed for at være i zonen for nærmeste udvikling. Hele metoden bygger på dette syn på børns leg – leg er ikke udviklende i sig selv, det er først når der i legen sættes krav af ældre eller voksne for barnet, at barnet udvikler nye kompetencer i leg. Dette essensen i æstetisk oplæsning, pædagogen skal indgå i disse aktiviteter og derigennem støtte barnet i at komme til næste udviklingstrin. Dette kan gøres på mange måde – i bogen beskrives dramatisering via voksen styring, krav til legen (bestemt legetøj), opgaver med udgangspunkt i den læste historie, fri leg med pædagogens deltagelse, hvor pædagogen via sin egen deltagelse kan være med til at påvirke legen ud fra legens præmisser/regler.