Refleksion over Broström, Jensen og Løntofts
”Dialogisk læsning i teori og praksis” – dialogisk oplæsning
Dialogisk oplæsning er meget fokuseret på sprog og sprogbrug
og sprogudvikling. Det er en spændende metode som giver klare og tydelige
retningslinjer for hvordan man i praksis gennemfører dialogisk oplæsning. Det
er tydeligt at der er foretaget klare undersøgelser omkring virkningen af
metoden, og jeg tænker at det på den måde er et vigtigt redskab for pædagoger
rundt om i de danske daginstitutioner. Der er meget fokus på sprog og børns
ringe færdigheder indenfor læsning når de kommer i skole og videre op i de små
klasser. Jeg tænker at dialogisk læsning giver et redskab der ville kunne
forbedre børns sprog og give dem et mere nuanceret ordforråd. Dialogisk læsning
er et godt redskab til dette, og bruger man dialogisk læsningsmetoden i
forbindelse med at styrke børnenes ordforråd er metoden som beskrevet, meget
effektiv. Metoden er bygget op omkring at udvide barnets ordforråd, og igennem
oplæsning og samtale at få barnet til at efterligne og derigennem tilegne sig
nye udtryk og ord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar