Aktivitet 2 - Mobilvaner

1. Iagttagelse

Min målgruppe er vuggestue og børnehavebørn (0-6 årige), og må indrømme at brugen af mobiler i den børnehave/vuggestue jeg var i, i min 2. praktikperiode, var meget begrænset. De iagttagelser jeg er gjort mig af mobilvaner, for min målgruppe, er set ud fra et legeperspektiv.

Der var flere af de 4 årige piger der havde en legemobil (enten en aflagt ikke fungerende af forældrenes, eller en købt mobil i legeudgave) med i børnehave. Når de legede med dem var det i et begrænset omfang, og meget lig den måde voksne bruger en telefon på. De legede de ringede op eller at telefonen ringede. Derudover synes jeg at det der var interessant med deres vaner var, at denne mobil var en naturlig del af deres leg. De gik rundt med den i hånden, eller i lommen, og den indgik i deres naturlige leg som et redskab. Mobilen er en fast del af vores verdensbillede, og er derfor også blevet en del af børnenes leg. 

Iagttagelse af mig selv og mine omgivelser:
Kigger jeg på mine egne mobilvaner må jeg indrømme at de måske ikke lige er til UG og kryds og slange, hvis man har takt og tone brillerne på. Jeg har min mobil på mig næsten konstant. Er jeg på toilettet er den med, i sengen, i sofaen, den er ved siden af også ved spisebordet - den er kort sagt næsten konstant indenfor rækkevide.

Jeg må ærlig indrømme nu, i skrivende stund, at det er jeg ikke stolt af. 

Kan huske for 4 år siden da jeg lige havde lært min nuværende mand at kende, var jeg hjemme på besøg ved hans familie til aftensmad. Mobilvanen hos dem har været at den ikke skulle være fremme når man spiste aftensmad, enten skulle den ligge på værelset eller ligges på lydløs i lommen, og man skulle ikke bruge den før man havde sagt tak for mad. Om denne mobilvane kun blev opretholdt når der var gæster, eller den blev opretholdt altid, ved jeg ikke, men jeg kan mindes at jeg fandt den regel underlig. Vi havde ingen regler hjemme ved mig angående den slags, og jeg havde ikke skænket det en tanke.

Men tænker nu at den regel måske ikke var så tosset. 

Mobilen er i dag mere, end et redskab vi bruger til at ringe til folk med.
For mig er den: en lille computer, en underholdningsmaskine, mit sociale netværk, min bank, mit TV, min opskriftsbog, mit redskab til at læse på (både til uddannelse og fornøjelse, mit kamera, til shopping, mit ur, min GPS, min lommelygte, min kalender, til at låne bøger på, til Facebook og sidst men ikke mindst ringer jeg da også fra den og folk ringer til den og jeg skriver og modtager sms'er.
Den kan næsten alt, og tænker at inden jeg er død og borte kan den meget meget mere. Jeg har taget mobilen til mig som et arbejdsredskab - men den gør også noget ved min måde at være sammen med andre mennesker på (i virkeligheden).

En mobil kan gøre os mere sociale, men den kan også gøres os mindre sociale. 

Vi kan få kontakt til vores venner og bekendte døgnet rundt på alle mulige tænkelige måder (hvis de da tager mobilen, men det gør man da altid, ikke? ;P). Vi kan bruge den i fællesskab, her tænker jeg fx på at min mand og jeg tit spiller et spil med hinanden over mobilen, mens vi sidder og snakker og hjælper hinanden - altså som om det er et brætspil, men det er bare inde på skærmen. Dette tænker jeg er med til  bringe os tættere sammen, og det skaber fælles oplevelser. Om det er på mobilen eller i virkeligheden. Der hvor jeg tænker jeg er begyndt at se et problem, er at det er en selvfølge at jeg altid skal have den i nærheden. Jeg er dermed i konstant (mulig) kontakt med alle de mennesker der har mit nummer, min FB, min Twitter, Skype und so weiter. Det kan derfor være vanskeligt at være i nuet/i rummet med de mennesker man er sammen med, uden at man har 2-3 venner med sig (på skærmen). Jeg tænker at mobilfri tid måske ville være ønskeligt i perioder, som fx under måltider, når man ser en film, eller på anden måde er engageret i andre sammenhænge.

Men jeg må indrømme at indførelsen af disse regler i mit eget hjem, nok bliver en smule vanskelige. 

Både min mand og jeg bruger vores mobil til alt muligt. Ser vi en film, og synes vi har set skuespilleren før i et eller andet, så slår vi ham lige op på vores IMDB app, og lærer lidt om ham/hende. Det samme, hvis vi kommer til at diskutere noget vi ikke helt ved så meget om, så bliver det slået op på wikipedia, via mobilen. Da jeg var ude og handle til en grøntsags-smoothie den anden dag, havde jeg taget et billede af opskriften (med mobilen), fandt ingredienserne i forretningen (mens jeg havde dette billede fremme på mobilen) - og da jeg så fandt et skilt med "blegselleri" i forretningen og der stod i min opskrift at jeg skulle havde "bladselleri" måtte jeg igen (via min mobil) slå op på wikipedia, hvad forskellen var på disse 2 selleri former. Tror min mobil bliver brugt mere til alt mulig andet, end til SMS og samtale.

Kort sagt: Min mobil er ikke længere en mobil i den forstand at jeg bruger den til at ringe op fra og sms'e, også derfor dette indlæg ikke omhandlede vaner omkring dette. Jeg synes at mobilen er en mulighed for konstant læring, men vi kan også risikere at den ødelægger vores sociale fællesskab eller gør os stressede. Dette tænker jeg, på sigt kan give problemer, så måske jeg skulle være mere OBS på, hvordan jeg omgås min mobil!