Resume 2

Mediekultur, "Børnekultur, leg, læring og interaktive medier"

af: Jessen, Carsten & Nielsen, Camilla 
http://www.carsten-jessen.dk/LegOgInteraktiveMedier.pdf

Mobiltelefoner, internet og medier ødelægger børns leg og virker nedbrydende på deres fantasi og kreativitet. De er ikke længere i stand til at skabe deres egne lege. Dette modstrides ikke, men der bliver gjort opmærksom på at denne iagttagelse beror på en sammenligning mellem legen og legemiljøerne i dag, og den for tidligere generationer. Er det en sammenligning der er relevant og retfærdig, for bedømmelse af børns legekultur i dag? Børnekultur og barndom er ofte forbundet med romantisering, og der er en forventning til at verdens udvikling ikke skal påvirke børn og børns barndom nævneværdigt. Det er dog sådan at de samfundsmæssige forandringer har stor betydning for børns liv og dermed også for børns leg. Dette gør sig gældende når vi kigger på de sociale medier.

Børns liv har ændret sig radikalt op gennem det 20. århundrede. Der er færre børn i familierne, børn færdes ikke i flokke, børn tilbringer meget tid med voksne, der er flere organiserede aktiviteter og mere skole, der er færre kontakter mellem yngre og ældre børn, mere leg inde, legekammerater er fysisk spredt, hverdagen er præget af mange skift i rum og sociale relationer. Denne forandring fra før til nu skyldes ikke medierne, men en ændring af vores samfund gennem tid. Der er sket et kulturhistorisk brud, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af.

Medierne og legetøjet bliver vigtigere for børn, fordi de inspirerer til leg.

Førhen lærte børn af hinanden, de var spredt i alder, og store og små socialiseredes med hinanden i høj grad. I dag er vores samfund indrettet anderledes, og man har (fx af pædagogiske årsager) delt børnene i grupper med jævnaldrende, og voksne er en større del af børnenes hverdag. Der sker derfor ikke længere end deling af kulturarv fra de store til de små. Der sker ikke længere en videregivelse af lege og viden fra de ældre, og børn i dag bruger derfor medierne og legetøjet, i særlig høj grad til inspiration og ny viden.

I stedet for at se computerspil  som noget helt nyt, kan vi sammenligne dem med andre kendte spil. Bordtennis og computerspil som actionspil, ligner hinanden ved at det går meget hurtigt, det er svært at følge med hvis man ikke kender spillet, og kigger man kun på bevægelser virker det ensformigt og kedeligt - men vi ved at bordtennis er et spil man spiller med andre, og det er en god og sjov måde at være sammen på. De samme egenskaber har computerspillet - samværet omkring spillene adskiller sig ikke specielt fra hinanden. Det er en social aktivitet. Selvom børn spiller alene og ser tv selv, er det de færreste børn der vælger at gøre dette fremfor at være sammen med venner - der er her ikke tale om enten eller. Brugen af sociale medier betyder ikke at man vælger venner fra, det er ofte tværtimod. Medierne giver børn mulighed for at holde kontakten ved lige med vennerne, uanset deres placering i den "virkelige verden".

Den enkelte zapper ikke fra det ene til det andet, men er hele tiden i gang med flere parallelle samtaler. 

Førhen har vi forbundet socialt samvær med at være tilstede det samme sted og kunne kigge hinanden i øjnene. Vi opfatter derfor de nye medier som forstyrrende og ødelæggende for tætte relationer, fordi de afbryder og distraherer. Vi beskriver børn som zappere og vi giver de nye medier skylden. Det er dog ikke nødvendigvis en korrekt antagelse. Mange børn er gode til at skabe sammenhæng i deres relationer via de nye medier, med mobiltelefonen har børnene et redskab til at styre det moderne hverdagsliv, som er præget af mange skift i de fysiske rum. Med de nye medier, har de et redskab som gør at de kan fastholde en social forbindelse på tværs af de skiftende rum. Der er tale om simultane processer. De fleste børn mestrer de nye medier og de mange skift utrolig godt, der er dog en gruppe som ikke magter det nye sociale liv og vi har derfor en ny gruppe socialt handicappede, som risikerer at blive udelukket fra det sociale fællesskab.

Børn må i højere og højere grad købe sig til adgang til leg og til legefællesskaber med andre.  

De nye medier er i høj grad forbundet med forbrug, og børn legekultur er i forandring og bevæger sig væk fra det traditionsbestemte og det arvede til forbrug af produkter herunder medier. Børn bruger de nye medier i deres leg, og er valgt til på grund af underholdningsværdien. Medierne bruges samtidig til lektier og læring, men bevæggrundene for børns brug af medier, er forbundet med leg frem for læring. Der er dog mange færdigheder at lærer under legen med medier, som er nyttige i andre sammenhænge.

Fordi det kræver kunnen og viden at deltage i børns legekultur, kan denne samtidig betegnes som en læringskultur. 

Det er af denne grund brugbart at inkludere de nye medier i klasseværelset, men dette er ikke let, da man ikke kan overføre legens tiltrækningskraft til læringsrummet. "Forsvinder legen, forsvinder motivationen også." Der er dog bred enighed om at nye medier virker motiverende på børns indlæring (der er dog intet teoretisk materiale til at underbygge det) og det er derfor brugbart at bruge de nye medier i læringmiljøet.

Der er forskel på hvor mange børn i verden der bruger de nye medier. Der er en tydelig sammenhæng mellem gode vilkår for de nye medier i samfundet og børns brug af disse. I Norden har vi udviklet en bred adgang til de nye medier, og børn i Skandinavien bruger derfor også disse mere end børn i de sydeuropæiske lande. Japan som har et meget veludviklet teknologisk samfund, har også børn der bruger de nye medier u flere sammenhænge end børn i Skandinavien. Let adgang har derfor også en betydning for brugen ag de nye medier. I denne sammenhæng skal det nævnes at forældre også spiller en rolle. Det er forældrene der anskaffer sig en PC eller en mobiltelefon, en spillemaskine, internet - og det er derfor også forældrene der bestemmer om børnene er brugere af de nye medier. Her er der også en sammenhæng med økonomisk velstand, familier med en høj indkomst har flere medier og de børn vil også have adgang til disse. Familier med lav indkomst vil ikke have samme mulighed for anskaffelse af de nye medier, og børn fra disse familier vil derfor ikke have samme adgang til de nye medier.

Forældre køber ofte produkterne ud fra det synspunkt at børnene er mere sikre (hvis de fx har en mobiltelefon og kan ringe hjem) eller har større mulighed for læring og udvikling. Det er derfor mobiltelefonen og PC'en med internettet der er de mest udbredte produkter hos børn. Det er forældre der køber produkterne, men det er børnene der selv får lov at bruge dem, og børnene bruger produkterne til leg mere end til det formål forældrene havde tiltænkt.

1. Jeg tænker det er enormt interessant at se de nye medier i en positiv anmeldelse. De nye medier er samfundskabt og ikke noget børnene har valgt til fremfor "almindelig leg". De er opvokset i et andet samfund, og jeg er nok opvokset et sted midt imellem. Hvad tænker I? Er det ikke rigtigt at vi har en tendens til at se på mobilen og PC'en med negative briller, fordi man ønsker at børnene skal have samme fantastiske barndom som vi selv har haft - uden alt det moderne teknologi? (Romantiseringen af vores egen barndom)
2. Jeg tænker på IIS og fattigdom. Er det ikke problematisk at legekulturen i dag er bygget op omkring forbrug? Det vil kunne udelukke børn fra en legekultur udelukkende på grund af deres forældres indkomst - hvis legekulturen findes i forbrug, så vil der være flere der udelukkes fra fællesskabet. Jeg kender det fra da jeg startede på Gymnasiet, der skulle vi have en bærbar computer, og det var da svært at anskaffe sig når man ikke havde mange penge. Her vil nogen også blive udelukket fra et læringsmiljø - ikke pga. deres evne til at indgå i sociale fællesskaber og deres evne til læring, men udelukkende fordi de ikke har pengene til at købe de produkter der kræves for at være en del af kulturen. 

Aktivitet 1, Resume + Fokuspunkter

Børn og Unge - medie-eksperter? 

Resume af: Medierødderne (http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Medieraadet/Internet-og-mobil/Boern-og-Unge.aspx)

I dag bliver store beslutninger taget omkring internet og hvad der tilhører, af voksne som ikke selv er vokset op i en digitaliseret hverdag. 

Det er dog vigtigt at have de unge med på råd, da de er vokset op med internettet og aldrig har været for uden, for at få et bredt billede af internettets betydning og omfang i vores hverdag. Medierådet erkender dette, og derfor er der opstået børne - ungepaneler og de unge bliver inviteret med til events.

Det er ikke kun i Danmark at man har fokus på børn og unges stemme i spørgsmålet om internet og medier, i udlandet er man også begyndt at have de unge med på råd. 

De unge har indflydelse i hele 27 lande, via videnscentre eller ungdomspaneler, og der er ungdomsorganisationer til stede ved FN Internet Governance Forum og 14-18 årige debatterer teknologi og internet ved PAN EU YOUTH. 

Fokuspunkter

"Beslutninger om internettets fremtid bliver pt. taget af en generation, som først har lært internettet at kende som voksne"

1. Er det et problem, at det er voksne der sidder og tager beslutninger om internettet og dets fremtid, når de ikke selv er vokset op med det?

"Medierådet anerkender børne- og ungeperspektivet som en vigtig indgangsvinkel til arbejdet med børn og digitale medier."

2. Har børn og unge en reel indflydelse på internettets fremtid? (Og er de bevidste om muligheden for at have indflydelse, og er der noget vi som pædagoger kan gøre for at fremme børn og unges indflydelse på flere områder?)

 

Aktivitet 2 - Mobilvaner

1. Iagttagelse

Min målgruppe er vuggestue og børnehavebørn (0-6 årige), og må indrømme at brugen af mobiler i den børnehave/vuggestue jeg var i, i min 2. praktikperiode, var meget begrænset. De iagttagelser jeg er gjort mig af mobilvaner, for min målgruppe, er set ud fra et legeperspektiv.

Der var flere af de 4 årige piger der havde en legemobil (enten en aflagt ikke fungerende af forældrenes, eller en købt mobil i legeudgave) med i børnehave. Når de legede med dem var det i et begrænset omfang, og meget lig den måde voksne bruger en telefon på. De legede de ringede op eller at telefonen ringede. Derudover synes jeg at det der var interessant med deres vaner var, at denne mobil var en naturlig del af deres leg. De gik rundt med den i hånden, eller i lommen, og den indgik i deres naturlige leg som et redskab. Mobilen er en fast del af vores verdensbillede, og er derfor også blevet en del af børnenes leg. 

Iagttagelse af mig selv og mine omgivelser:
Kigger jeg på mine egne mobilvaner må jeg indrømme at de måske ikke lige er til UG og kryds og slange, hvis man har takt og tone brillerne på. Jeg har min mobil på mig næsten konstant. Er jeg på toilettet er den med, i sengen, i sofaen, den er ved siden af også ved spisebordet - den er kort sagt næsten konstant indenfor rækkevide.

Jeg må ærlig indrømme nu, i skrivende stund, at det er jeg ikke stolt af. 

Kan huske for 4 år siden da jeg lige havde lært min nuværende mand at kende, var jeg hjemme på besøg ved hans familie til aftensmad. Mobilvanen hos dem har været at den ikke skulle være fremme når man spiste aftensmad, enten skulle den ligge på værelset eller ligges på lydløs i lommen, og man skulle ikke bruge den før man havde sagt tak for mad. Om denne mobilvane kun blev opretholdt når der var gæster, eller den blev opretholdt altid, ved jeg ikke, men jeg kan mindes at jeg fandt den regel underlig. Vi havde ingen regler hjemme ved mig angående den slags, og jeg havde ikke skænket det en tanke.

Men tænker nu at den regel måske ikke var så tosset. 

Mobilen er i dag mere, end et redskab vi bruger til at ringe til folk med.
For mig er den: en lille computer, en underholdningsmaskine, mit sociale netværk, min bank, mit TV, min opskriftsbog, mit redskab til at læse på (både til uddannelse og fornøjelse, mit kamera, til shopping, mit ur, min GPS, min lommelygte, min kalender, til at låne bøger på, til Facebook og sidst men ikke mindst ringer jeg da også fra den og folk ringer til den og jeg skriver og modtager sms'er.
Den kan næsten alt, og tænker at inden jeg er død og borte kan den meget meget mere. Jeg har taget mobilen til mig som et arbejdsredskab - men den gør også noget ved min måde at være sammen med andre mennesker på (i virkeligheden).

En mobil kan gøre os mere sociale, men den kan også gøres os mindre sociale. 

Vi kan få kontakt til vores venner og bekendte døgnet rundt på alle mulige tænkelige måder (hvis de da tager mobilen, men det gør man da altid, ikke? ;P). Vi kan bruge den i fællesskab, her tænker jeg fx på at min mand og jeg tit spiller et spil med hinanden over mobilen, mens vi sidder og snakker og hjælper hinanden - altså som om det er et brætspil, men det er bare inde på skærmen. Dette tænker jeg er med til  bringe os tættere sammen, og det skaber fælles oplevelser. Om det er på mobilen eller i virkeligheden. Der hvor jeg tænker jeg er begyndt at se et problem, er at det er en selvfølge at jeg altid skal have den i nærheden. Jeg er dermed i konstant (mulig) kontakt med alle de mennesker der har mit nummer, min FB, min Twitter, Skype und so weiter. Det kan derfor være vanskeligt at være i nuet/i rummet med de mennesker man er sammen med, uden at man har 2-3 venner med sig (på skærmen). Jeg tænker at mobilfri tid måske ville være ønskeligt i perioder, som fx under måltider, når man ser en film, eller på anden måde er engageret i andre sammenhænge.

Men jeg må indrømme at indførelsen af disse regler i mit eget hjem, nok bliver en smule vanskelige. 

Både min mand og jeg bruger vores mobil til alt muligt. Ser vi en film, og synes vi har set skuespilleren før i et eller andet, så slår vi ham lige op på vores IMDB app, og lærer lidt om ham/hende. Det samme, hvis vi kommer til at diskutere noget vi ikke helt ved så meget om, så bliver det slået op på wikipedia, via mobilen. Da jeg var ude og handle til en grøntsags-smoothie den anden dag, havde jeg taget et billede af opskriften (med mobilen), fandt ingredienserne i forretningen (mens jeg havde dette billede fremme på mobilen) - og da jeg så fandt et skilt med "blegselleri" i forretningen og der stod i min opskrift at jeg skulle havde "bladselleri" måtte jeg igen (via min mobil) slå op på wikipedia, hvad forskellen var på disse 2 selleri former. Tror min mobil bliver brugt mere til alt mulig andet, end til SMS og samtale.

Kort sagt: Min mobil er ikke længere en mobil i den forstand at jeg bruger den til at ringe op fra og sms'e, også derfor dette indlæg ikke omhandlede vaner omkring dette. Jeg synes at mobilen er en mulighed for konstant læring, men vi kan også risikere at den ødelægger vores sociale fællesskab eller gør os stressede. Dette tænker jeg, på sigt kan give problemer, så måske jeg skulle være mere OBS på, hvordan jeg omgås min mobil!

Manglende blogindlæg på siden (DKK)

Jeg har endnu ikke formået at lave et blogindlæg med relevans til DKK eller andet studierelateret, dels pga. at jeg stadig kæmper med at få styr på Bb, og fordi jeg endnu ikke har internet. Alt kommunikation med den virtuelle verden foregår i øjeblikket via min mobil og et noget usikkert 3G netværk. 

En uge uden internet i ens lejlighed, er med til at vise at jeg er meget afhængig af at komme på nettet. Både rent dagligdagsmæssigt (bank, mails, tv, facebook) og nu også til studiet. 

Til eftertanke: jeg så i dag lidt af et program vedrørende mobning på DR1, med Peter Mygind. Det var vildt at se en 8.klasse hvor facebook fyldte så meget i deres hverdag og samspil med hinanden i klassen. Jeg er selv 24 år, og da jeg gik i folkeskole fyldte nettet og de sociale medier ikke ret meget. Det må være svært at overskue konsekvenserne for det man skriver på FB og andre steder på nettet. Hvordan kan vi ruste dem bedre til det? Mangler vi et etisk kompas når vi bruger FB og hvor skulle det komme fra? Den ældre generation som vi som regel enten lærer af eller modreagerer på har jo ingen erfaring med nettet og kommunikation på de sociale medier, så hvem eller hvad skal vi så spejle os i? 

Klar, parat, start

Første dag på netstudiet Aabenraa!

Endt 2.Praktikperiode og så igang med netstudiet.